Hvordan overkommer vi de faldgruber, der kan være i en forandringsproces?
Der er mange udfordringer forbundet med forandring
Vi kender alle sammen følelsen, når chefen til mødet mandag morgen præsenterer beslutningen om, at der skal indkøbes et nyt it-system. Eller fredag eftermiddag hvor man opdager, at en ny version af windows skal installeres. Det er følelsen af at skulle bryde med det, man plejer at gøre – og det er ikke rart. For hvad betyder det for en, at der skal indføres et nyt it-system eller at en ny version af windows skal installeres? Uanset svaret, så medfører begge dele, at man skal sætte sig ind i og måske ændre måden, man normalt handler på.

Hvad kan man gøre?
Chefen køber ikke det nye it-system for at irritere medarbejderen – og man udskyder ikke installationen af windows, fordi man er doven. Det nye betyder imidlertid, at man skal forholde sig til noget andet og måske ukendt – en forandring – og den udfordrer måden, man er vant til at gøre tingene på. Vi er vanedyr, og derfor kan nye ting være angstprovokerende og svære at tilpasse sig.
Det er forholdsvis enkelt at købe det nye it-system eller installere den nye version af windows, men det er alt det, der følger med, der kan være svært. Det nemmeste middel mod forandringer er at tage afstand, for så slipper vi jo for at ændre vores adfærd.
Men hvis ikke vi forstår at acceptere de forandringer, som vi møder i vores arbejde, vil vi støde på en del udfordringer – og dermed risikere de faldgruber, der findes hermed. For hvilke fordele kan der ikke opnås med det nye it-system – og mon ikke windows har udviklet en del forbedringer i deres nyeste version?
Hvordan kan man blive mere klar til forandring?
Han/hun skal have mulighed for at byde ind og stille spørgsmål, så der skabes forståelse for nødvendigheden af forandringen. Samtidig bør chefen sikre sig, at medarbejderen får den nødvendige træning af, undervisning i eller guide til det nye it-system.
Målet er, at medarbejderen opnår en fornyet opfattelse af, hvorfor forandringen er nødvendig. På den måde kan medarbejdere og ledelse – hånd i hånd – betræde urørte veje og indlære nye mønstre. Det er først, når vi opnår bevidsthed omkring forandringernes nødvendighed og mål – og lærer at inddrage den i vores adfærd, at vi øger vores menneskelige potentiale på arbejdspladsen.
Skab de bedste forudsætninger for forandring
Kort sagt, er det de færreste, der bryder sig om forandringer – men med åbenhed, inddragelse og sammenhold har vi potentialet for at forandre os – og derved undgå de faldgruber, der findes i forbindelse med opstart af nye projekter eller installation af nye programmer. Vores anbefaling er derfor, at man bør tale åbent om de udfordringer, der kan være forbundet med forandringen, og samtidig at der afsættes tid til træning og undervisning af systemet, så der skabes de bedste forudsætninger for implementeringen.
Ved Inspectly har vi gode erfaringer med vores kunder, der roser systemet for at være enkelt og brugervenligt – og dermed nemt at implementere i en forandringsproces.