Inspectly søger softwaretester (deltid/studiejob)

Besidder du evnen til at analysere, koordinere og eksekvere testarbejde?

… Så er det netop dig, vi mangler hos Inspectly.

Inspectly søger nu en deltids-/studentermedarbejder til vores Quality Assurance-afdeling. Som softwaretester er du topengageret og kommer til at arbejde med kvalitet. Derfor bliver du også en vigtig brik i QA-arbejdet med at analysere, verificere og validere software og softwaresystemer.

Er du fortrolig med kravspecifikationer, softwareudvikling og med begreberne ISTQB, kvalitetssikring, test cases, use cases og test automation i softwareudvikling, så spring til.

Inspectly leverer et online system til kvalitetssikring og dokumentation af primært byggebranchens processer og workflows. Vi har fokus på brugervenlighed og en nem tilgang til den udførende del af dette arbejde. I dag tilbyder vi derfor en omfattende, sammenhængende softwareplatform med brugervenlige, digitaliserede workflows, heriblandt modulerne Projektstyring, Kvalitetssikring, Fotodokumentation, Aftalesedler og Værktøjsstyring.

Vi søger at afværge fejl, reducere risici og forhindre problemer i at opstå. Formålet med disse bestræbelser er løbende at højne kvaliteten og værdien af vores softwareplatform for vores kunder i byggebranchen – både herhjemme og internationalt. Vores motto er shift left: problemer fanger vi så tidligt som muligt under udviklingen, dvs. før de implementeres og dermed møder vores kunder – og det hjælper du til med.

Dine daglige udfordringer vil inkludere

  • At bidrage til at fastholde og højne kvaliteten i virksomhedens produkter
  • At udarbejde test cases ud fra kravspecs og design mockups (fra produktejerne her i huset)
  • At udbygge vores test coverage så efterhånden alle funktioner og de vigtigste workflows dækkes af test cases
  • At udføre løbende manuelle tests af udviklingsafdelingens sprintbaserede udvikling (user stories)
  • Løbende at designe, optage og udføre test automation (opbygge test case libraries)
  • Ad hoc at verificere testrettelser/change requests/bugfixes

Ansvarsområder som softwaretester

Som softwaretester vil du kunne møde følgende udfordringer, som du varetager:

  • Møde med systembrugere for at forstå omfanget af projekter
  • Arbejde med softwareudviklere og projektsupportteams
  • Identificere virksomhedens krav
  • Planlægge projekter
  • Overvåge applikationer og softwaresystemer
  • Udføre stresstests, ydelsestests, funktionstests og skalerbarhedstests
  • Skrive og udføre test scripts
  • Køre manuelle og automatiserede tests
  • Teste i forskellige miljøer, herunder web og mobil
  • Skrive fejlrapporter
  • Vurdere kode
  • Udføre ressourceplanlægning
  • Gennemgå dokumentation
  • Arbejde mod afdelings- og projektfrister
  • Levere kvalitetssikring
  • Give objektiv feedback til softwareudviklingsteams
  • Fejlfinding og problemløsning
  • Designteste for at afbøde risiko
  • Præsentere resultater for softwareudvikling og forretningsteams
  • Rejse til forskellige projektsteder
  • Arbejde med flere projekter på én gang
  • Dokumentanalyse
  • Kontakt med projektteams i andre dele af verden
  • Formidle fund til tekniske og ikke-tekniske kolleger

Kvalifikationer og evner

Det vil være en stor fordel hvis du bibringer følgende evner og kvalifikationer til dine opgaver:

  • Stærke mundtlige og skriftlige kommunikationsevner inkl. evnen til at kommunikere med en række forskellige interessenter
  • Problemløsningsevner
  • Evnen til at arbejde under pres
  • Du er detaljeorienteret
  • Fornødne og kompetente tekniske færdigheder
  • Evnen til at arbejde i et team og individuelt
  • Organisatoriske færdigheder med evnen til at arbejde mod stramme deadlines
  • En passion for at arbejde med teknologi og kvalitet

Vi tilbyder

  • Mange udfordrende opgaver og masser af personligt ansvar
  • Et ungt, agilt arbejdsmiljø med fart over feltet
  • Dynamiske rammer, hvor du udvikler dig både professionelt og personligt med gode fremtidsudsigter
  • En arbejdsplads med gode kollegaer, der vægter det sociale fællesskab meget højt

Oplæringen er løbende, og du kommer til at arbejde meget selvstændigt. Dette omfatter både manuelle og, i stigende grad, automatiserede tests i vores nye testmiljø. Vi har QA-testplatformen på plads og i funktion, og vi ønsker at QA bliver en fuldt integreret og automatiseret del af det at bygge en ny release. Derfor står vi nu overfor opgaven at recorde, systematisere og automatisere så mange test cases/workflows som overhovedet muligt.

Vi arbejder med både simulering, emulering og Selenium (til Backend’en) og Appium (til Frontend). Den udførende del af QA-arbejdet håndterer vi ved inddragelse af værktøjet TestProject, og i en snart fuld integration med udviklings- og driftmiljøet på MS Azure.

Lyder stillingen som noget for dig?

Er du interesseret og har spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte vores CTO, Benjamin M. Berndt, på bmb@inspectly.com.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og C.V. til career@inspectly.com og mærke den “Softwaretester” i emnefeltet.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Praktisk info

Stilling:
Softwaretester

Adresse:
Gunnar Clausens Vej 32D
8260 Viby J

Type:
Deltid / Studentermedarbejder

Spørgsmål til stilling:

Er du interesseret og har spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte vores CTO, Benjamin M. Berndt, på bmb@inspectly.com.

Opstartsdato:
Hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler.

Søg stilling:
Send din ansøgning og C.V til career@inspectly.com.

Skriv “Softwaretester” i emnefeltet.

Inspectly som arbejdsplads

Kort om Inspectly
Inspectly er en IT- og softwarevirksomhed beliggende i Viby J. Vi udvikler og sælger et kvalitetssikringssystem henvendt bygge- og anlægsbranchen. Vi er pt. 20 medarbejdere, der alle ønsker at gøre en forskel i vores arbejde.

Vi er et ungt team med et stærkt drive, højt humør og smil på læben. Som arbejdsplads går vi meget op i at alle går glade på arbejde. Derfor er åbenhed, humor og sparring iblandt kolleger en vigtig del af hverdagen. Desuden har vi mange forskellige sociale aktiviteter, som du selvfølgelig bliver en del af.

×
iKontrol skifter navn til Inspectly
Vi har fået nyt navn og udtryk, men vi er stadig det samme hold bag det samme produkt.
LÆS MERE OM NAVNESKIFTET HER
Vi er fortsat din foretrukne partner
indenfor digital kvalitetssikring