Er du i tvivl om hvad kvalitetssikring som begreb dækker over, hvorfor man udfører kvalitetskontrol, eller om du måske selv kan få værdi af dokumentationen?

Hos Inspectly har vi en masse viden omkring kvalitetssikring, som vi har samlet i dette blogindlæg. Vil du gerne have det fulde udbytte af din kvalitetssikring, så læs mere og bliv klogere her.

Er du i tvivl om hvad kvalitetssikring som begreb dækker over, hvorfor man udfører kvalitetskontrol, eller om du måske selv kan få værdi af dokumentationen?

Hos Inspectly har vi en masse viden omkring kvalitetssikring, som vi har samlet i dette blogindlæg. Vil du gerne have det fulde udbytte af din kvalitetssikring, så læs mere og bliv klogere her.

Hvad er kvalitetssikring?

Få en gratis gennemgang

Er du i tvivl om hvad kvalitetssikring som begreb dækker over, hvorfor man udfører kvalitetskontrol, eller om du måske selv kan få værdi af dokumentationen?

Hos Inspectly har vi en masse viden omkring kvalitetssikring, som vi har samlet i dette blogindlæg. Vil du gerne have det fulde udbytte af din kvalitetssikring, så læs mere og bliv klogere her.

Hvad er kvalitetssikring?

Få en gratis gennemgang

Hvad er kvalitetssikring?

I byggeriet er kvalitetssikring, ofte forkortet til KS, et begreb, der dækker over den egenkontrol som entreprenøren løbende udfører i byggeprocessen. Dermed er KS’en udtryk for den dokumentation af kvaliteten af det arbejde, der udføres. Formålet med kvalitetssikringen for entreprenøren er dels at honorere et krav om dette fra byggeledelsen, dels at forebygge fejl og mangler, og ultimativt tvister eller økonomisk tab.

Når der indgås en entreprisekontrakt mellem entreprenør og bygherre, accepterer entreprenøren de krav til kvalitetssikringen, der stilles af bygherre i udbudsmaterialet. Derfor er det som entreprenør vigtigt at kunne levere de kontroller og i det rette antal, som står angivet som krav i udbudskontrolplanen, da det ellers kan have økonomiske konsekvenser.

Udover de krav til kvalitetssikring, som stilles af bygherre i udbudsmaterialet, pålægges entreprenøren, der anses som fagekspert indenfor sit fagområde, også kvalitetssikringskrav fra standarder, lovgivning og bestemmelser (DS 1140/BR 18/AB 18). Det er fællesmængden af disse krav fra såvel bygherre som lovgivning, som entreprenøren skal dokumentere i det arbejde, der udføres på en byggesag.

Kvalitetssikring i byggeriet

Hvorfor laver man kvalitetssikring i byggeriet?

Der er flere grunde til, at man laver kvalitetssikring i byggebranchen. Først og fremmest handler det for entreprenøren om at kunne leve op til krav om kvalitetssikring fra både bygherre, standarder, lovgivning og bestemmelser (DS 1140/BR 18/AB 18). Der er altid lovkrav om kvalitetssikring på alle statslige og statsstøttede byggeprojekter, hvilket også inkluderer ombygnings- og renoveringsprojekter, og flere private bygherrer begynder ligeledes at stille krav.

Best practise og værdien af dokumentation

Man laver også kvalitetssikring i byggebranchen fordi det er betragtet som best practise. Det er naturligt at logge og journalisere kvaliteten af sine arbejdsopgaver og udførelsen af disse, så man netop ikke er i tvivl om hvad, der er blevet udført, samt hvor og hvornår. Kvalitetssikring er også med til at forventningsafstemme mellem bygherre og entreprenør, og i tilfælde af, at der skulle opstå uenigheder og tvister, så er hver part bedre stillet, hvis man har sin egen dokumentation i orden.

Er det ikke muligt at fremvise dokumentation på det udførte arbejde, eller er dokumentationen mangelfuld, kan det få store omkostninger for entreprenøren. Leverer entreprenøren ikke den nødvendige KS-dokumentation kan bygherre via bestemmelser i AB 18 tilbageholde en andel af entreprisesummen, som kan reducere eller helt eliminere entreprenørens overskud på arbejdet.

Derudover vil entreprenøren, i tilfælde af tvister og uenigheder omkring fejl eller mangler være bedre stillet såfremt denne med en god dokumentation kan påvise, at arbejdet er udført ordentligt. Derved kan entreprenøren med ordentlig KS også ultimativt undgå at skulle betale erstatningskrav.

Det kan blive dyrt ikke at have styr på sin kvalitetssikring

Hvad er fordelene ved digital kvalitetssikring?

Forskellen på digital og ikke-digital kvalitetssikring

En digital tilgang til kvalitetssikring vil typisk give en lang række fordele. Som man kender det fra andre situationer giver en digital løsning mulighed for at effektivisere sine arbejdsprocesser, og dette gør sig naturligvis også gældende for kvalitetssikring.

Forskellen på digital og ikke-digital kvalitetssikring

Den første direkte fordel er den praktiske, hvor en IT-løsning hjælper med at effektivisere arbejdsgangene omkring kvalitetssikring på byggepladsen for den udførende.

Registreringer udføres nemt og hurtigt
Registrering og journalisering samles i én arbejdsgang
Dokumentationen samles centralt fra start

Ved ikke-digital kvalitetssikring registreres aktiviteter typisk fysisk, dvs. på tjeklister i papirform ude på byggepladsen, billeder på mobiltelefonen eller kameraet mm. Disse registreringer journaliseres og samles så eksempelvis i en mappe, hvor der tages et billede af tjeklisten eller registreringens indhold samles i et Word-dokument, og til sidst fremsendes dokumentet via e-mail.

Med et IT-værktøj centraliseres og optimeres denne proces og dens mange trin, og arbejdsgangene på byggepladsen bliver nemmere. Når registrering og journalisering samles i én arbejdsgang, sparer man tid, og man mindsker risikoen for at miste overblikket og risikere, at information tabes undervejs.

Hvad enten der er tale om digital eller analog kvalitetssikring er det derudover vigtigt at understrege, at alt arbejde omkring kvalitetssikring skal give mening for alle medarbejdere i en virksomhed, projektledere såvel som udførende på byggepladsen. Med en bedre forståelse for KS-processen, samt en nemmere tilgang til at udføre kontrollerne, opbygges der gode vaner omkring arbejdet med kvalitetssikring i virksomheden.

Den første direkte fordel er den praktiske, hvor en IT-løsning hjælper med at effektivisere arbejdsgangene omkring kvalitetssikring på byggepladsen for den udførende.

Registreringer udføres nemt og hurtigt
Registrering og journalisering samles i én arbejdsgang
Dokumentationen samles centralt fra start

Den første direkte fordel er den praktiske, hvor en IT-løsning hjælper med at effektivisere arbejdsgangene omkring kvalitetssikring på byggepladsen for den udførende.

Registreringer udføres nemt og hurtigt
Registrering og journalisering samles i én arbejdsgang
Dokumentationen samles centralt fra start

Nemme og hurtige arbejdsgange omkring KS på byggepladsen

Overblik over sin kvalitetssikring

En anden fordel ved digitalisering af sin KS er for projektlederen eller den administrative medarbejder, hvor et IT-system gør det nemmere at følge, overvåge, tilrettelægge og håndtere kvalitetssikringen. Af fordele kan nævnes:

Adgang til dokumentation med det samme, uden det er nødvendigt at være til stede på byggepladsen
Overblik over kvalitetssikringens status og fremgang
Nem og hurtig rapportgenerering

Med et system til at håndtere sin KS vil typisk følge et overblik over kvalitetssikringens fremgang. Projektlederen kan følge med i fremgangen fra kontoret, idet dokumentationen journaliseres med det samme og samles centralt. Har man overblik over sin kvalitetssikring er det muligt at se, hvor langt man er med kontrollerne, om kontrollerne er fornuftigt fordelt, om mængderne passer mm. Det komplette overblik giver mulighed for at korrigere KS-processen og forhindre, at arbejdet i sidste ende ikke opfylder kvalitetssikringskravene fra bygherre og lovgivning.

Systematisk journalisering giver også mulighed for hurtigt at eksportere dokumentationen til rapporter som kvalitetssikringshåndbogen, hvorimod en manuel håndtering af den samlede dokumentation på et projekt kan være en større og tidskrævende arbejdsopgave.

Adgang til dokumentation med det samme, uden det er nødvendigt at være til stede på byggepladsen
Overblik over kvalitetssikringens status og fremgang
Nem og hurtig rapportgenerering

Adgang til dokumentation med det samme, uden det er nødvendigt at være til stede på byggepladsen
Overblik over kvalitetssikringens status og fremgang
Nem og hurtig rapportgenerering

Der er flere fordele ved at benytte sig af standardskemaer i sin KS. Først og fremmest vil brugen af standardskemaer betyde, at arbejdet omkring kvalitetssikring altid tager udgangspunkt i det samme indhold. Herved skabes en intern kvalitetsstandard, som i sidste ende gør det nemmere for entreprenøren at styre sin kvalitet. Dette betyder også, at man undgår at skulle lave skemaer fra bunden ved hvert projekt, hvilket sparer tid og forhindrer eventuelle udeladelser.

Brugen af standardskemaer sikrer også, at det er nemmere at opdatere og lave ændringer til sine kontrolskemaer, hvor ændringerne med et digitalt system automatisk bliver kommunikeret og skubbet ud til de udførende på byggepladsen. Herved kan man undgå, at forældede standarder fortsat kan findes og tages i brug – dette i modsætning til analog kvalitetssikring, hvor det kan være vanskeligt at sikre, at alle kontrolskemaer i papirform bliver opdateret alle de steder, hvor de findes.

Sidst betyder brugen af standardskemaer også, at man med et IT-system til kvalitetssikring i højere grad vil kunne sammenligne sin KS på tværs af projekter. Uden det overblik, som en digital løsning skaber, kan det være vanskeligt at samle op på en typisk stor mængde data og sammenligne.

Optimering af sine processer på sigt

Digital kvalitetssikring er en god hjælp til at sikre, at man opfylder krav fra bygherre, lovgivning og bestemmelser, men udover de praktiske nu-og-her-fordele er der også de store værdier på sigt. Et digitalt system til KS giver overblik og indsigt i sin data, hvilket gør det muligt at optimere sine arbejdsgange omkring kvalitetssikring på sigt. Hermed er man bedre klædt på til at være ekstra opmærksom på kritiske forhold, at undgå at gentage fejl fra projekt til projekt samt at forebygge fejl fremadrettet – hvilket ultimativt betyder, at entreprenøren sparer penge og gør sin forretning mere effektiv.

Brug af standardskemaer på tværs af projekter

Derfor skaber digital kvalitetssikring værdi

Med digital kvalitetssikring kan man løbende korrigere processen

Der kan i forbindelse med analog kvalitetssikring være store udfordringer med at sikre, at man har overblikket gennem hele processen. Uden et systematisk overblik er det ikke til at vide hvor langt man er.

Med det overblik man får via et IT-system til kvalitetssikring, kan entreprenøren følge KS-processen og identificere, om man er på rette kurs med sin kvalitetssikring. Det giver mulighed for at korrigere undervejs, og dermed også for at optimere og fremadrettet undgå typiske fejl. Forebyggelse af fejl er altid billigere end at skulle rette dem på bagkant og dermed ændre allerede opført byggeri.

Forestil dig, at du kaster en dartpil. Efter dartpilen er blevet kastet kan du håbe, at den rammer rigtigt – og er du god til det, kan du måske endda forvente, at den rammer bullseye. Mere kan du dog ikke gøre for at påvirke resultatet. Forestil dig så, at du har mulighed for at korrigere pilens retning undervejs, hvis du kan se, at den ikke vil ramme plet. Med det overblik du får gennem et IT-system, kan du se, hvornår du er på vej ud af kurs – og dermed giver du dig selv muligheden for at rette til undervejs.

Med digital kvalitetssikring kan man løbende korrigere processen

Man sikrer sig selv ved at dokumentere sine leverancer

En anden vinkel at se værdien af sit KS-arbejde fra, er i den uheldige situation, hvor der opstår tvister og uenigheder omkring et forhold på en byggesag. Her er entreprenøren bedre stillet jo bedre dokumentationen af det udførte arbejde er, da det netop er muligt at fremvise dokumentation på, at arbejdet er udført i henhold til den forventede faglighed, kontrolplanen og bygherres krav.

Ved at dokumentere sit arbejde er det potentielt muligt at fange flere fejl undervejs i takt med arbejdet finder sted. Skulle man ende i en situation, hvor man pålægges et erstatningskrav, er man ligeledes bedre stillet, når det er muligt at fremvise dokumentation på sit udførte arbejde.

Man sikrer sig selv ved at dokumentere sine leverancer

Med overblik og indsigt kan man på sigt optimere sine arbejdsprocesser

Udover at udføre kontrol af sit arbejde kan entreprenøren med et digitalt værktøj til KS også drage nytte af den data, der kommer ud af kvalitetssikringen. Med overblik og indsigt i sin kvalitetssikringsdata kan fejl potentielt fanges tidligere. Det kan være med til at forhindre, at samme fejl begås to gange, samt til at forebygge lignende fejl i fremtiden.

Dermed får entreprenøren viden til at optimere sine procedurer og til eksempelvis at efteruddanne sine medarbejdere. Viser det sig, at der er problemer med kontrollerne i et specifikt forhold, eller begås der primært fejl i et andet, kan entreprenøren gøre en indsats for at rette op på dette fremadrettet. Alle disse indsatser vil i sidste ende forbedre kvaliteten af entreprenørens leverancer, og derudover vil det også skabe en bedre bundlinje.

Med overblik og indsigt kan man på sigt optimere sine arbejdsprocesser

Hvem har ansvaret for kvalitetssikringen?

Ud fra bestemmelser i DS 1140, BR 18 og AB 18, samt bygherres krav til kvalitetssikring, er det entreprenøren, der er ansvarlig for at udføre kontroller, der kan påvise kvaliteten i det udførte arbejde på en byggesag. Dette kommer også til udtryk med de lovpligtige kontroller, som pålægges entreprenøren udover udbudskontrolplanen og generelle bestemmelser.

Internt hos entreprenøren varierer det fra virksomhed til virksomhed, hvem der er ansvarlig for, at arbejdet dokumenteres. Typisk vil det være en projektleder eller medarbejder med administrativ rolle, som har det ultimative ansvar for, at virksomhedens udførte arbejde lever op til de kvalitetssikringskrav, der sættes af bygherre og lovgivning. Selvom ansvaret for kvalitetssikringen ligger hos en eller flere medarbejdere er de dog afhængige af, at de udførende medarbejdere på byggepladsen udfører kontrollerne korrekt. Her er et vigtigt element i kvalitetssikringen at sikre, at der i virksomheden skabes gode arbejdsvaner omkring dokumentationen. Uden en god arbejdsgang og fælles forståelse for formålet med kvalitetssikringen kan det være vanskeligt at løfte arbejdsgangene op på et niveau over “at gøre det fordi man skal.” Derfor er det også vigtigt, at man har et intuitivt værktøj til sin KS – man er ikke bedre end den data, man samler op.

Der kan være mange udfordringer i forbindelse med at udføre kvalitetssikring i en travl hverdag. Ikke desto mindre er det vigtigt, at man prioriterer at få det gjort. Arbejdsprocessen omkring kvalitetssikring kan gøres betydeligt nemmere og mere effektiv ved at have et godt og intuitivt værktøj, der hjælper med at holde overblik samt at skabe gode vaner omkring kvalitetssikring for alle medarbejdere i virksomheden.

Kvalitetssikringen skal udføres løbende, ikke på bagkant

Uden meget tid kan det nemt ende med, at kvalitetssikringen bliver udført på bagkant. Udføres kvalitetssikringen på bagkant kan det være svært at drage nytte af den, da meget arbejde på byggepladsen kun kan dokumenteres tilstrækkeligt mens det finder sted, eller umiddelbart efter udførelsen afsluttes. Med et digitalt værktøj til KS er det muligt altid at have overblikket over, hvor langt i processen man er, at man ikke glemmer en kontrol samt at kontrollerne bliver udført løbende.

Hvornår laver man kvalitetssikring?

Elementerne i kvalitetssikring

Uanset om der er tale om digital eller traditionel kvalitetssikring, så er det de samme krav fra hhv. bygherre og lovgivning som entreprenøren skal opfylde. Det centrale element for arbejdet med kvalitetssikring er udbudskontrolplanen, men kvalitetssikringens samlede omfang inkluderer en række elementer udover denne.

DI Byggeri anbefaler, at kvalitetssikringen af et byggeprojekt som minimum bør indeholde:

Basisinformationer om byggesagen, hvor det er vigtigt, at dokumentation er organiseret og tilgængelig
En oversigt over entreprisens organisering
En oversigt over de materialer og dokumenter, der er gældende i projektet
Resultaterne af projektgennemgangsmøder og procesgranskning
En redegørelse for tilgangen til kvalitetssikringen, og hvordan den planlægges at blive gennemført
En kontrolplan udarbejdet af entreprenøren
Modtagekontrolskemaer
Proceskontrol
Slutkontrolskemaer
Dagbogsoptegnelser
Afvigerrapporter

Disse elementer skinner også igennem og danner strukturen for kvalitetssikringshåndbogen, som er den endelige rapport entreprenøren skal aflevere ved projektets afslutning.

I følgende afsnit kommer en gennemgang af de mest centrale elementer fra ovenstående liste.

DI Byggeri anbefaler, at kvalitetssikringen af et byggeprojekt som minimum bør indeholde:

Basisinformationer om byggesagen, hvor det er vigtigt, at dokumentation er organiseret og tilgængelig
En oversigt over entreprisens organisering
En oversigt over de materialer og dokumenter, der er gældende i projektet
Resultaterne af projektgennemgangsmøder og procesgranskning
En redegørelse for tilgangen til kvalitetssikringen, og hvordan den planlægges at blive gennemført
En kontrolplan udarbejdet af entreprenøren
Modtagekontrolskemaer
Proceskontrol
Slutkontrolskemaer
Dagbogsoptegnelser
Afvigerrapporter

Disse elementer skinner også igennem og danner strukturen for kvalitetssikringshåndbogen, som er den endelige rapport entreprenøren skal aflevere ved projektets afslutning.

I følgende afsnit kommer en gennemgang af de mest centrale elementer fra ovenstående liste.

DI Byggeri anbefaler, at kvalitetssikringen af et byggeprojekt som minimum bør indeholde:

Basisinformationer om byggesagen, hvor det er vigtigt, at dokumentation er organiseret og tilgængelig
En oversigt over entreprisens organisering
En oversigt over de materialer og dokumenter, der er gældende i projektet
Resultaterne af projektgennemgangsmøder og procesgranskning
En redegørelse for tilgangen til kvalitetssikringen, og hvordan den planlægges at blive gennemført
En kontrolplan udarbejdet af entreprenøren
Modtagekontrolskemaer
Proceskontrol
Slutkontrolskemaer
Dagbogsoptegnelser
Afvigerrapporter

Disse elementer skinner også igennem og danner strukturen for kvalitetssikringshåndbogen, som er den endelige rapport entreprenøren skal aflevere ved projektets afslutning.

I følgende afsnit kommer en gennemgang af de mest centrale elementer fra ovenstående liste.

Kvalitetssikringshåndbogen, også kaldt KS-håndbogen, er den rapport, som entreprenøren afleverer til bygherre som dokumentation for, hvordan arbejdet på en byggesag er udført. Udover selve dokumentationen af det udførte arbejde er det også vigtigt, at kvalitetssikringshåndbogen indeholder beskrivelser af, hvordan man som entreprenør arbejder med kvalitet, hvordan man arbejder med brud på kvalitetsstandarder, samt hvad man gør for at forebygge lignende brud i fremtiden.

Det er Inspectly’s anbefaling, at man som entreprenør afleverer to KS-håndbøger i løbet af en byggesag. Først afleveres der inden byggesagen starter en KS-håndbog med tomme/ikke-udfyldte udgaver af de skemaer, entreprenøren planlægger at benytte til at udføre kvalitetskontrollerne. Dette er et godt aftalegrundlag, som er med til at forventningsafstemme samarbejdet mellem bygherre og entreprenør. Samtidig giver det bygherre en foreløbig indsigt i, hvordan entreprenøren vil arbejde med kvalitetssikringen, og derfor også, hvad den endelige rapport vil dække over.

Endeligt afleveres den sidste KS-håndbog, når byggesagen afsluttes. Denne vil typisk være en gengivelse af den indledende, men hvor kontrolskemaerne er udfyldte og andre registreringer og relevant dokumentation inkluderes. Den sidste KS-håndbog er typisk meget stor og indeholder hundrede- eller tusindvis af sider, og her kan et IT-system til at samle og eksportere dokumentationen gøre arbejdsprocessen betydeligt nemmere og mere effektiv. Udføres den manuelt kan det være tidskrævende med stor risiko for fejl, glemte/udeladte dokumenter mm.

Kvalitetssikringshåndbogen

Udbudskontrolplan

Udbudskontrolplanen er en oversigt over de minimumskrav, som bygherre stiller til kvalitetssikringen af et byggeprojekt – og dermed også de kontroller, samt antallet af disse, som en entreprenør på projektet skal udføre. Udbudskontrolplanen udarbejdes af bygherre, eller dennes rådgivere, og den indgår i udbudsmaterialet.

Kontrolplanen er et af de mest centrale dokumenter til styringen af kvalitetssikringen i en entrepriseaftale. Efter parterne indgår en entreprisekontrakt udarbejdes kontrolplanen af entreprenøren baseret på bygherres indledningsvise udbudskontrolplan.

I grove træk udarbejdes kontrolplanen af entreprenøren som svar på, hvordan der planlægges at udføre kontroller for at leve op til de kvalitetssikringskrav, som bygherre stiller i forbindelse med byggeriet/udbudskontrolplanen.

Med lanceringen af DS 1140 og bestemmelserne i BR 18 og AB 18 findes der nu endvidere kontroller, som entreprenøren på egen hånd skal udføre. Disse nævnes ikke nødvendigvis i udbudskontrolplanen fra bygherres side, men er en række lovpligtige kontroller, som entreprenøren selv skal sørge for at udføre. Entreprenøren er netop fagekspert indenfor sit fagområde, og med de nye bestemmelser er det derfor entreprenøren, der er ansvarlig for, at kontrollerne lever op til lovgivning – foruden de krav, som bygherre selv formulerer på byggeprojektet. Dermed består kontrolplanen af fællesmængden af de kontroller, der er beskrevet som krav i udbudskontrolplanen samt de lovpligtige kontroller, som entreprenøren selv skal være opmærksom på at få udført.

Kontrolplanens indhold

Kontrolplanen indeholder en række elementer, som er vigtige, når der skal laves kvalitetskontrol. Udvalgte punkter er:

Skemaer/kontrolpunkter

Det enkelte forhold, som ønskes kontrolleret. Kontrolplanen indeholder skemaer, som er de tjeklister eller spørgeskemaer entreprenøren udfylder med registreringer på byggepladsen for at dokumentere sit arbejde, og dermed også kvaliteten af leverancen. Besvarelsen af disse skemaer udgør den samlede KS-dokumentation på byggeprojektet.

Det vigtigste for entreprenøren i en entreprisekontrakt er at leve op til kvalitetssikringskravene fra bygherre og lovgivning, og derfor skal skemaerne naturligvis også være fleksible og kunne tilpasses, så de kan opfylde det enkelte projekts specifikke krav.

Entreprenøren har en interesse i at benytte sig af standardskemaer i sin kvalitetssikring, da disse standardskemaer er med til at sikre en intern kvalitetsstandard for entreprenøren. For entreprenøren er udgangspunktet, at man selv opretter sine skemaer, som opbevares i entreprenørens egne interne skemabibliotek som standardskemaer. Herfra vedligeholder man sine standardskemaer, og ved ændringer eller opdateringer kan man sikre, at disse er gennemgående for virksomheden samt at de nye versioner kommunikeres ordentligt ud.

En anden, mere langsigtet, fordel ved standardskemaer er, at de gør det muligt at sammenligne sin kvalitetssikring på tværs af projekter. En sammenligning kan være med til at identificere, at en fejl eksempelvis er gennemgående fra projekt til projekt. Dette kan være basis for, at man opdaterer sine standardskemaer og tilføjer et kontrolpunkt, der som en specifik kontrol har til formål at forebygge samme fejl fremadrettet.

Skemaernes/kontrolpunkternes indhold

Selvom der er ikke nogen fastsat lovgivning om, hvordan et kontrolskema skal se ud, eller hvad det skal indeholde, er der dog retningslinjer, som Inspectly og branchen generelt anbefaler at bruge. Det absolut vigtigste er naturligvis, at skemaet lever op til kvalitetssikringskravene fra bygherre, entreprenørens egen faglighed, samt eventuelle standarder, der måtte gøre sig gældende for den specifikke kontrol. Et eksempel på en standard til KS er DS 1140, hvor der ved kontrol af bærende konstruktioner netop er nogle kontroller, som pålægges entreprenøren.

Branchens bud på kontrolskemaernes indhold

For at hjælpe sine medlemmer med at gøre arbejdet med at efterleve kvalitetssikringskravene fra lovgivning som DS 1140 og BR 18 nemmere, eller for at støtte entreprenører i deres faglighed, har flere interesseorganisationer i byggebranchen oprettet standardskemaer til fri afbenyttelse. Eksempelvis har DI Byggeri, i forbindelse med DS 1140, oprettet mere end 80 standardskemaer til de konstruktionsbærende fag, ligesom andre interesseorganisationer har udarbejdet standardskemaer til deres respektive fag. Læs mere her om samarbejdet mellem Inspectly og DI Byggeri. Med disse bliver medlemmerne vejledt med anbefalinger til, hvad skemaerne bør indeholde, hvorfra det er muligt at drage inspiration, eller skemaerne kan tages i brug som de er. Dette betyder, at medlemmerne vil spare tid, da man ikke selv behøver at formulere skemaerne til kontrolplanen fra bunden, men i stedet kan tilpasse disse standardskemaer til det specifikke projekt.

Frekvens

Et andet af kontrolplanens vigtige punkter er frekvens, som påpeger, at det er vigtigt at have overblik over, hvor ofte det enkelte punkt skal kontrolleres. Dette er relevant, hvis der er krav om en tilbagevendende kontrol.

Kontrolmåde

Måden hvorpå kontrollerne udføres. Dette kan eksempelvis være via optælling, visuel kontrol eller lignende.

Kontrolmængde

For entreprenøren er det primære fokusområde omkring kontrollerne inden byggestart at få forventningsafstemt kontrolmængden med bygherre. Det er vigtigt for entreprenøren at have overblik over, hvor mange kontroller, der skal foretages inden byggeriet står færdigt, samt hvad der giver mening i forhold til byggeriets natur.

Hos Inspectly anbefaler vi, at man som entreprenør udfordrer krav fra bygherre om 100 % kontrol. En ”100 % kontrol” kan være vanskelig at gennemføre, bl.a. fordi der kan være uenighed om, hvad 100 % dækker over. I stedet bør man benytte specifikke kontrolmængder, så kontrollen eksempelvis lyder på 10 ud af 40 forhold fremfor 25 %.

I forlængelse af vigtigheden af at få forventningsafstemt omkring kontrollerne er der andre områder, entreprenøren bør være opmærksom på.

Kontrolplanen indeholder en række elementer, som er vigtige, når der skal laves kvalitetskontrol. Udvalgte punkter er:

Skemaer/kontrolpunkter

Skemaernes/kontrolpunkternes indhold

Branchens bud på kontrolskemaernes indhold

Frekvens

Kontrolmåde

Måden hvorpå kontrollerne udføres. Dette kan eksempelvis være via optælling, visuel kontrol eller lignende.

Kontrolmængde

I forlængelse af vigtigheden af at få forventningsafstemt omkring kontrollerne er der andre områder, entreprenøren bør være opmærksom på.

Kontrolplanen indeholder en række elementer, som er vigtige, når der skal laves kvalitetskontrol. Udvalgte punkter er:

Skemaer/kontrolpunkter

Skemaernes/kontrolpunkternes indhold

Branchens bud på kontrolskemaernes indhold

Frekvens

Kontrolmåde

Måden hvorpå kontrollerne udføres. Dette kan eksempelvis være via optælling, visuel kontrol eller lignende.

Kontrolmængde

I forlængelse af vigtigheden af at få forventningsafstemt omkring kontrollerne er der andre områder, entreprenøren bør være opmærksom på.

Kontrolplan

Fordeling af kontrollerne

Et andet fokusområde dækker over vigtigheden i at have fokus på fordelingen af sine kontroller. For nogle kontroller giver det mening, at de udføres på ét og samme fysiske sted. Dette er især relevant, hvis der er tale om kontrol af installationer, der er specifikke steder i bygningen. For andre kontroller er det ideelt at sikre en jævn fordeling over et stort areal – eksempelvis kontrol af gulv eller fundament. I sådanne situationer sikrer man, at den dokumenterede kvalitet er repræsentativ for byggearbejdet som helhed.

Tidsmæssige aspekter

Et tredje fokusområde for entreprenøren er det tidsmæssige aspekt, hvor det er vigtigt altid at have overblik over sin kvalitetssikring og de kontroller, der skal laves. Uden dette overblik kan man ikke være sikker på, at det bliver gjort. Derudover vil tidsplanen for en byggesag typisk være stram, og overholdes kontrollerne ikke, kan det i nogle tilfælde hurtigt udvikle sig til et større problem.

Ved nogle kontroller er der en deadline, hvor en kontrol har et meget kort window of opportunity. Her er det essentielt at være klar over, at man kun har den specifikke tidsramme, før det ikke længere er muligt at udføre kontrollen. Eksempelvis kan der være en enkelt dag imellem, at arbejdet med et armeringsnet i et bygningsfundament er udført og kan dokumenteres, til der hældes beton på. Når først betonen er hældt på, er det naturligvis ikke muligt at udføre kontrollen. Her vil det så være nødvendigt at foretage et destruktivt indgreb for at kunne få dokumentationen udført, og i så falde vil dette få økonomiske konsekvenser for entreprenøren.

Derfor er det vigtigt at have det løbende overblik over deadlines og kvalitetskontrollens fremgang, og det er især her, at digital kvalitetssikring, fremfor den traditionelle tilgang, udmærker sig. Med digitale værktøjer, der giver dig overblik, er det betydeligt nemmere at holde styr på kvalitetskontrollens fremgang, så man kan være sikker på altid at få udført kvalitetssikringen.

Der opereres typisk med følgende typer kontroller, hvor der herunder ligger forskellige skematyper:

Modtagekontrol

En gruppe af kontroller, som anvendes til at kontrollere leverancer af materialer på byggepladsen. Kontrollerne omhandler typisk, om der er leveret et korrekt antal eller en korrekt mængde materiale i henhold til følgesedlen. Udover antal og mængde kontrolleres kvaliteten af materialerne også samt eventuelle transportskader. En modtagekontrol kan også omhandle en delleverance fra entreprenør til entreprenør. Eksempelvis kan en maler modtage en færdig gipsvæg, hvor der før påbegyndelse af malerarbejdet udføres en modtagekontrol.

Proces-/udførelseskontrol

Kort sagt er det her kontrollerne af hele hovedarbejdet på et byggeri indgår. Det er her al løbende egenkontrol fra entreprenøren, samt al løbende dokumentation undervejs i projektet, finder sted – og derfor inkluderer det alle kontroller, som ikke er slutkontroller.

Slutkontrol

Den afsluttende kontrol, som udføres når arbejdet er afsluttet. Dette gælder både delvise elementer i byggeprocessen eller den endelige aflevering. En slutkontrol kan minde om en mestergennemgang, men i praksis er der dog forskelle idet en slutkontrol oftest tager udgangspunkt i et kontrolskema, og derfor giver mulighed for en mere systematisk og dybdegående tilgang til kontrollen. En mestergennemgang vil derimod typisk være mere visuelt anlagt, hvor man gennemgår kontrolpunkterne ved at se og tjekke, om det udførte arbejde lever op til de krav, der stilles i byggeriet.

Der opereres typisk med følgende typer kontroller, hvor der herunder ligger forskellige skematyper:

Modtagekontrol

Proces-/udførelseskontrol

Slutkontrol

Der opereres typisk med følgende typer kontroller, hvor der herunder ligger forskellige skematyper:

Modtagekontrol

Proces-/udførelseskontrol

Slutkontrol

Forskellige typer kvalitetssikring

Vi tror på, at vores succes er direkte forbundet med vores kunders succes. Deres udfordringer er vores udfordringer, og vi er fast besluttede på at levere løsninger, der gør en reel forskel i byggebranchen.

Med mere end 10 års erfaring og et stærkt hold af specialister, skaber vi hver dag den forskel i samarbejde med vores kunder. Og det er vi stolte af.

Få en gratis gennemgang