- Du bliver motiveret af, at der skal arbejdes for at få det rigtige salg i hus og er bevidst omkring, at salg er et håndværk.
- Du anerkender at salg ikke har et facit, men er drevet af en kontinuerlig selvudvikling, der resulterer i øget effektivitet over tid.
- Du er selvstændig og tænker proaktivt i dit arbejde.
- Du ved, at samarbejdet er målet til succes.
- Det er en fordel hvis det er naturligt for dig at tale og skrive engelsk på højt niveau. Har du kendskab til andre sprog, er det kun en fordel.
- Det er en fordel hvis du har erfaring med beslutningsprocesser i større virksomheder, og du ved hvordan, du udnytter dette til din fordel.
Hos Inspectly tror vi på, at salg er et håndværk, der kræver faglighed, forberedelse og løbende udvikling. Derfor vil du blive en del af et ambitiøst og professionelt salgsmiljø, hvor vi prioriterer træning, sparring og vidensdeling højt. Vi arbejder struktureret med salgsdiscipliner som behovsafdækning, kvalificering, business case og beslutningsprocesser – og vi tror på, at løbende forbedring er nøglen til både resultater og arbejdsglæde. Du vil opleve en kultur, hvor det er naturligt at give og modtage feedback, og hvor du som rådgiver løbende får mulighed for at udvikle dine færdigheder og styrke din salgsprofil.
Du vil som Rådgiver være ansvarlig for at drive salget til nye kunder. Dit primære fokus vil være at drive salget gennem den gode fortælling om, hvordan Inspectly kan understøtte kunden i deres arbejde med kvalitet.
Inspectly er et SaaS produkt, som understøtter virksomheder i bygge- og anlægsbranchen i deres arbejde med kvalitet og kvalitetsstyring af det udførte arbejde. Det lyder måske tørt hvis man ikke har erfaring med det, men udfordringerne er store i vores kunders verden.
Salget af Inspectly sker på mange forskellige niveauer, og du vil derfor opleve, at du i dine salgsdialoger kan snakke med både C-level, projektledere, kontorfolk og fagfolk. Du skal derfor kunne balancere dine salgsdialoger og udnytte dine salgskvaliteter til at få salget i hus, uanset hvilken profil du er i dialog med.