Det er menneskeligt at fejle, men det er på tide at gøre noget for ikke at gentage de samme fejl.
Det bør ikke kun handle om at rette fejl i byggebranchen. Det bør også handle om at forhindre dem i at opstå i første omgang.
Så hvorfor ser vi stadig så mange fejl? Lad os dykke ned i tallene.
Alvorlige fejl og mangler: hvad siger tallene?
Hvis vi kigger på omfanget af alvorlige og kritiske mangler i byggeriet over de sidste 18 år, tegner der sig et klart billede. Der er nemlig sammenhæng mellem byggeaktivitet og antallet af mangler.
Grafen nedenfor illustrerer omfanget af alvorlige og kritiske mangler, sammenlignet med byggesummen.
Omfang af alvorlige og kritiske mangler i byggeprojekter fra 2006 – 2024. Antal alvorlige og kritiske mangler delt med byggeprojekternes entreprisesum. Kilde: Byggeevaluering.dk.
Her kan vi se at manglerne er høj i en årrække fra 2008 til 2012, mens den var lav mellem 2012 og 2018. Man kan derfor sige at der er en sammenhæng mellem omfang af mangler og byggeaktiviteten i branchen. I september 2024 står den gennemsnitlige antal mangler til at være 0,00369 mangler pr. mio. kr. Dette bør få os til at reflektere over, hvordan vi kan forbedre vores processer.
Oveni kom Byggeriets Evalueringscenter med den nedslående konklusion at der i et gennemsnitsbyggeri til 100 mio. kr. er 742 kosmetiske mangler, 169 mindre alvorlige mangler og 22 kritiske fejl, når et byggeri afleveres. Det fortæller os, igen, at der er mange fejl og mangler i byggeriet.
Potentialet i kvalitetsstyring
Trods disse tal går det stærkt i byggeriet - beskæftigelsen er høj, projekterne bliver ved med at rulle ind og der skal i høj grad bygges nyt for mange milliarder om året de mange kommende år.
Desuden konkluderer Danmarks Statistik at den årlige omsætning inden for bygge og anlæg i 2023 var på 368,5 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,5% ift. 2022. Det kan ses på grafen nedenfor.
Kilde: Danmarks Statistik.
Grafen ovenfor viser nogle meget flotte tal, men det er også rigtig mange penge vi så bruger til byggeri og renoveringer. Det leder os hen til spørgsmålet: Får vi nok for pengene?
Man kan nemlig sætte spørgsmålstegn ved om processerne i byggeriet fungerer optimalt, når vi bl.a. hører om de lange (og dyre) forsinkelser på supersugehusene rundt om i landet, brugen af illegale migranter på byggepladser, den dybt alvorlige asbest-sag med arbejdere helt ned til 14-års alderen, og man kunne desværre blive ved..
Er vi overhovedet klar til kvalitetsstyring fremfor blot kvalitetssikring?
Det er i hvert fald tid til at kigge på hvorfor vi laver så mange fejl og fokusere på, at vi får bygget rigtigt, og ikke mindst kvalitetsbevidst, første gang. Både ift. de gældende krav i branche, men også ift. selve vores kvalitetsstyring fra projekt til projekt.
Dette kræver bl.a. at sikre at alle har en høj faglig stolthed, altid er opdateret ift. efteruddannelse og konstant er er skarpe på lovkrav, standarder og reglementer. Derudover burde vi også få en bedre tværfaglig koordinering på tværs af alle fag, men også mellem bygherre, rådgivere og entreprenører.
Det kræver ikke mindst at vi begynder at fokusere mere på kvalitetsstyring fremfor blot kvalitetssikring når vi går ude på byggepladserne. To vigtige værktøjer i byggeriet, men forskellen mellem dem er ofte uklar for mange.
Selvom de begge har til formål at levere et slutprodukt, der stemmer overens med projektets krav og opfylder de definerede forventninger, opnår de dette mål gennem forskellige tilgange:
Kvalitetssikring involverer at tjekke for fejl og rette dem, når de findes.
I modsætning hertil er kvalitetsstyring en mere proaktiv tilgang. Det handler om at forebygge fejl ved hjælp af planlægning og systematiske tiltag, der involverer alle på byggepladsen. Visionen? At tage hånd om problemer, før de opstår, og derved minimere behovet for senere rettelser.
Hvorfor fokuserer vi så oftest på kvalitetssikring i branchen?
Når man som udførende i byggebranchen leverer byggeprojekter til sine kunder, er der mange krav til selve kvalitetssikringen. Faktisk rigtig mange. Derfor bliver der dokumenteret på livet løs ude på byggepladserne for netop at opfylde de mange krav - men paradoksalt nok er kravene til selve det, at der dokumenteres, langt større end kravene til hvordan der dokumenteres.
Og hvad er meningen egentlig med de tårnhøje krav til kvalitet, hvis det i sidste ende ikke dokumenteres på en måde der bliver brugbar i fremtiden for de forskellige entreprenører?
Kvalitetsstyring som pejlemærke for fremtidig vækst
Lige nu kan den manglende kvalitetsstyring ses som et problem for branchen, og på samme tid bliver mængden af krav til kvalitet i byggeriet ikke sænket. Faktisk slet ikke. Hver dag bliver vi nemlig klogere - både på nye byggerier og konstruktioner, men også på ting som klimaaftryk og ikke mindst sikkerhedsrisici, som i høj grad skinner igennem i de nye krav til asbesthåndtering.
Det er en god ting at vi fokuserer på kvalitetssikringen og bliver ved med at dokumentere, men at skulle opfylde kravene skaber først for alvor værdi, når vi ved hvordan vi dokumenterer på højeste niveau og kan bruge vores erfaringer til fremtidig forbedring i arbejdsgangene.
Men hvordan?
Det er her de digitale løsninger kommer ind i billedet. Hvis man investerer sin tid i at sætte sig ind i den rigtige digitalisering for ens virksomhed, kan et system ikke bare lette byrderne og give flere ressourcer til selve arbejdet på byggepladserne, men også sørge for at dokumentationen når det famøse høje niveau.
Fx er en af hovedårsagerne til genarbejde, at dem, der udfører arbejdet, ikke altid har de nødvendige oplysninger. Konstante ændringer i planerne skaber udfordringer med at sikre, at alle har de nyeste oplysninger og opdateringer.
Ved at integrere digitale kvalitetsstyringstilgange gennem hele byggeprocessen kan vi forhindre fejltrin, øge produktiviteten og i sidste ende forbedre branchens samlede præstation - netop igennem god intern kommunikation og delte indsigter.
Det er i sidste ende vigtigt, at vi anerkender behovet for at prioritere kvalitetsstyring lige så meget som kvalitetssikring i alle vores byggeprojekter.
På den måde kan vi sikre mere effektive og fejlfrie byggeprojekter fra start til slut – og samtidig opnå uvurderlig læring fra et færdigt projekt, inden vi påbegynder et nyt!