Her kan du læse alt om DS1140 for de konstruktionsbærende fag.
Krav til konstruktionsbærende fag. Her kan du læse alt om DS1140 for de konstruktions-bærende fag.
DS1140 og krav til bærende konstruktioner
DS1140 og krav til bærende konstruktioner
DS1140 og krav til bærende konstruktioner
Her kan du læse alt om DS1140 for de konstruktionsbærende fag.
DS1140 og krav til bærende konstruktioner
Inspectly understøtter DS 1140 og konstruktionsbærende fag
Inspectly understøtter DS 1140 og konstruktionsbærende fag
Inspectly understøtter DS 1140 og konstruktionsbærende fag
Inspectly understøtter DS 1140 og konstruktionsbærende fag
I samarbejde med DI Byggeri tilbyder Inspectly nu adgang til mere end 80+ standardskemaer klar til brug, der med få klik kan hentes i vores app. Dermed sikres du en nemmere tilgang til KS, og at du er dækket efter anbefalinger, der kommer direkte fra DI Byggeri til DS 1140 og konstruktionsbærende fag
Overholder krav i ny standard, DS1140
80+ standardskemaer klar til projektoprettelse
Forberedt specifikt til de enkelte brancher
I samarbejde med DI Byggeri tilbyder Inspectly nu adgang til mere end 80+ standardskemaer klar til brug, der med få klik kan hentes i vores app. Dermed sikres du en nemmere tilgang til KS, og at du er dækket efter anbefalinger, der kommer direkte fra DI Byggeri til DS 1140 og konstruktionsbærende fag
Overholder krav i ny standard, DS1140
80+ standardskemaer klar til projektoprettelse
Forberedt specifikt til de enkelte brancher
I samarbejde med DI Byggeri tilbyder Inspectly nu adgang til mere end 80+ standardskemaer klar til brug, der med få klik kan hentes i vores app. Dermed sikres du en nemmere tilgang til KS, og at du er dækket efter anbefalinger, der kommer direkte fra DI Byggeri til DS 1140 og konstruktionsbærende fag
Overholder krav i ny standard, DS1140
80+ standardskemaer klar til projektoprettelse
Forberedt specifikt til de enkelte brancher
Med BR18 kom der krav om kvalitetssikring af bærende konstruktioner, hvilket gør kvalitetssikring til noget som langt de fleste entreprenører og håndværkere, særligt tømrer og murere, men også hoved- og totalentrepriser, skal udføre som en del af byggeprojektet.
Dette betyder at kvalitetssikring nu skal anvendes på langt flere byggeprojekter end kun statslige og statsstøttede byggerier. Nu er det selve byggeprojektet, der definerer om der skal foretages kontrol eller ej, og dermed vil flere byggeprojekter i den private sektor være underlagt at udføre kontrol under byggeprocessen.
Med BR18 kom der krav om kvalitetssikring af bærende konstruktioner, hvilket gør kvalitetssikring til noget som langt de fleste entreprenører og håndværkere, særligt tømrer og murere, men også hoved- og totalentrepriser, skal udføre som en del af byggeprojektet.
Dette betyder at kvalitetssikring nu skal anvendes på langt flere byggeprojekter end kun statslige og statsstøttede byggerier. Nu er det selve byggeprojektet, der definerer om der skal foretages kontrol eller ej, og dermed vil flere byggeprojekter i den private sektor være underlagt at udføre kontrol under byggeprocessen.
Med BR18 kom der krav om kvalitetssikring af bærende konstruktioner, hvilket gør kvalitetssikring til noget som langt de fleste entreprenører og håndværkere, særligt tømrer og murere, men også hoved- og totalentrepriser, skal udføre som en del af byggeprojektet.
Dette betyder at kvalitetssikring nu skal anvendes på langt flere byggeprojekter end kun statslige og statsstøttede byggerier. Nu er det selve byggeprojektet, der definerer om der skal foretages kontrol eller ej, og dermed vil flere byggeprojekter i den private sektor være underlagt at udføre kontrol under byggeprocessen.
Kvalitetssikring af bærende konstruktioner
Kvalitetssikring af bærende konstruktioner
Kvalitetssikring af bærende konstruktioner
Værd at vide om KS-krav til bærende konstruktioner
Værd at vide om KS-krav til bærende konstruktioner
Værd at vide om KS-krav til bærende konstruktioner
Der er nogle forholdsregler, som er gode at kende til, når du har med bærende konstruktioner at gøre. Niveauet af KS-krav og hvordan dokumentationen skal udføres defineres af den type af byggeprojekt, det drejer sig om, og nogle gange kan du selv udføre, mens det andre gange kræver eksterne uvildige personer. Du kan få mere kendskab med reglerne herunder, og har du yderligere spørgsmål, står vi som altid til rådighed for dig.
Der er nogle forholdsregler, som er gode at kende til, når du har med bærende konstruktioner at gøre. Niveauet af KS-krav og hvordan dokumentationen skal udføres defineres af den type af byggeprojekt, det drejer sig om, og nogle gange kan du selv udføre, mens det andre gange kræver eksterne uvildige personer. Du kan få mere kendskab med reglerne herunder, og har du yderligere spørgsmål, står vi som altid til rådighed for dig.
Der er nogle forholdsregler, som er gode at kende til, når du har med bærende konstruktioner at gøre. Niveauet af KS-krav og hvordan dokumentationen skal udføres defineres af den type af byggeprojekt, det drejer sig om, og nogle gange kan du selv udføre, mens det andre gange kræver eksterne uvildige personer. Du kan få mere kendskab med reglerne herunder, og har du yderligere spørgsmål, står vi som altid til rådighed for dig.
Konstruktionsklasser bestemmer omfanget af kvalitetssikring
Konstruktionsklasser bestemmer omfanget af kvalitetssikring
Konstruktionsklasser bestemmer omfanget af kvalitetssikring
Om der skal udføres kontrol, og hvordan der skal udføres kontrol, kvalificeres af selve byggeprojektet, hvilket er delt op i 4 konstruktionsklasser. Det er dermed størrelsen af byggeprojektet, hvor også betragtning om tab af menneskeliv bestemmer nødvendigheden af kvalitetssikring. De fire konstruktionsklasser ser således ud:
Lav risiko: Simpelt byggeri såsom enfamilies-, række-, sommerhus/simple landbrugsbygninger/simpel industri.
Konstruktioner, som ikke er indplaceret i KK1 eller KK3: industribygning, daginstitutioner, boligejendom.
Middel/stor risiko: Boligejendom, skole med idrætshal, parkeringshuse.
Høj risiko: Meget høje huse, museer og koncertbygninger, tribuner og sportshaller, vejbroer og tunneler.
Om der skal udføres kontrol, og hvordan der skal udføres kontrol, kvalificeres af selve byggeprojektet, hvilket er delt op i 4 konstruktionsklasser. Det er dermed størrelsen af byggeprojektet, hvor også betragtning om tab af menneskeliv bestemmer nødvendigheden af kvalitetssikring. De fire konstruktionsklasser ser således ud:
Lav risiko: Simpelt byggeri såsom enfamilies-, række-, sommerhus/simple landbrugsbygninger/simpel industri.
Konstruktioner, som ikke er indplaceret i KK1 eller KK3: industribygning, daginstitutioner, boligejendom.
Middel/stor risiko: Boligejendom, skole med idrætshal, parkeringshuse.
Høj risiko: Meget høje huse, museer og koncertbygninger, tribuner og sportshaller, vejbroer og tunneler.
Om der skal udføres kontrol, og hvordan der skal udføres kontrol, kvalificeres af selve byggeprojektet, hvilket er delt op i 4 konstruktionsklasser. Det er dermed størrelsen af byggeprojektet, hvor også betragtning om tab af menneskeliv bestemmer nødvendigheden af kvalitetssikring. De fire konstruktionsklasser ser således ud:
Lav risiko: Simpelt byggeri såsom enfamilies-, række-, sommerhus/simple landbrugsbygninger/simpel industri.
Konstruktioner, som ikke er indplaceret i KK1 eller KK3: industribygning, daginstitutioner, boligejendom.
Middel/stor risiko: Boligejendom, skole med idrætshal, parkeringshuse.
Høj risiko: Meget høje huse, museer og koncertbygninger, tribuner og sportshaller, vejbroer og tunneler.
Almen vs særlig kontrol
Almen vs særlig kontrol
Almen vs særlig kontrol
Hvem der udfører kontrollen bestemmes af hvilket byggeprojekt det drejer sig om. Den almene kontrol skal altid udføres, og reglerne gælder både nybyggeri, ombygning, renovering og ændret anvendelse af eksisterende byggeri. Det er den udførendes ansvar at den almene kontrol udføres efter reglerne. Den særlige kontrol udføres for særligt vanskelige eller kritiske konstruktioner, hvor byggeriet er mere kompliceret, jf. BR18’s bestemmelser. Det er den projekterende part, der har ansvaret for disse kontroller.
Hvem der udfører kontrollen bestemmes af hvilket byggeprojekt det drejer sig om. Den almene kontrol skal altid udføres, og reglerne gælder både nybyggeri, ombygning, renovering og ændret anvendelse af eksisterende byggeri. Det er den udførendes ansvar at den almene kontrol udføres efter reglerne. Den særlige kontrol udføres for særligt vanskelige eller kritiske konstruktioner, hvor byggeriet er mere kompliceret, jf. BR18’s bestemmelser. Det er den projekterende part, der har ansvaret for disse kontroller.
Hvem der udfører kontrollen bestemmes af hvilket byggeprojekt det drejer sig om. Den almene kontrol skal altid udføres, og reglerne gælder både nybyggeri, ombygning, renovering og ændret anvendelse af eksisterende byggeri. Det er den udførendes ansvar at den almene kontrol udføres efter reglerne. Den særlige kontrol udføres for særligt vanskelige eller kritiske konstruktioner, hvor byggeriet er mere kompliceret, jf. BR18’s bestemmelser. Det er den projekterende part, der har ansvaret for disse kontroller.
Egenkontrol (E): Kontrol af den person, der har udført arbejdet.*
Uafhængigkontrol (U): Kontrol af en person, som ikke har medvirket ved udførelsen af det enkelte byggeprojekt – hvilket kan være en person fra samme organisation.
Tredjepartskontrol (T): Kontrol, der udføres af en person, som ikke tilhører samme organisation som den udførende.**
*Her er der ikke noget krav om dokumentation på kontrol.
**Kun kontrol af dokumentationen.
Egenkontrol (E): Kontrol af den person, der har udført arbejdet.*
Uafhængigkontrol (U): Kontrol af en person, som ikke har medvirket ved udførelsen af det enkelte byggeprojekt – hvilket kan være en person fra samme organisation.
Tredjepartskontrol (T): Kontrol, der udføres af en person, som ikke tilhører samme organisation som den udførende.**
*Her er der ikke noget krav om dokumentation på kontrol.
**Kun kontrol af dokumentationen.
Egenkontrol (E): Kontrol af den person, der har udført arbejdet.*
Uafhængigkontrol (U): Kontrol af en person, som ikke har medvirket ved udførelsen af det enkelte byggeprojekt – hvilket kan være en person fra samme organisation.
Tredjepartskontrol (T): Kontrol, der udføres af en person, som ikke tilhører samme organisation som den udførende.**
*Her er der ikke noget krav om dokumentation på kontrol.
**Kun kontrol af dokumentationen.
Kontroltyper
Kontroltyper
Kontroltyper
Minimumskrav til udførelsen af almen kontrol
Minimumskrav til udførelsen af almen kontrol
Minimumskrav til udførelsen af almen kontrol
Uanset hvilken konstruktionsklasse byggeprojektet er placeret i, skal der udføres egenkontrol. I konstruktionsklasse 1 er det kun nødvendigt med egenkontrol. I KK2, KK3 og KK4 skal der suppleres med en uafhængig kontrol. I konstruktionsklasse 4 kræves der yderligere en tredjepartskontrol, hvor denne kan erstatte uafhængigkontrol.
Uanset hvilken konstruktionsklasse byggeprojektet er placeret i, skal der udføres egenkontrol. I konstruktionsklasse 1 er det kun nødvendigt med egenkontrol. I KK2, KK3 og KK4 skal der suppleres med en uafhængig kontrol. I konstruktionsklasse 4 kræves der yderligere en tredjepartskontrol, hvor denne kan erstatte uafhængigkontrol.
Uanset hvilken konstruktionsklasse byggeprojektet er placeret i, skal der udføres egenkontrol. I konstruktionsklasse 1 er det kun nødvendigt med egenkontrol. I KK2, KK3 og KK4 skal der suppleres med en uafhængig kontrol. I konstruktionsklasse 4 kræves der yderligere en tredjepartskontrol, hvor denne kan erstatte uafhængigkontrol.
Dansk Standard har sammen med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) lavet DS1140, der fortæller, hvordan udførende kan sikre korrekt udført kvalitetssikring af bærende konstruktioner jf. kravene i EN1990 som reference til bygningsreglementet. Derfor kan DS1140-standarden betragtes som en vejledning.
DS1140 er lavet som en hjælp til den udførende byggevirksomhed. Standarden fastsætter rammerne om udførelse af den almene kontrol, der altid skal gennemføres i forbindelse med udførelse af en bærende konstruktion. Standarden omhandler derfor ikke krav til tredjepartskontrol, særlig kontrol eller kontrol af æstetiske krav (overfladers udseende mm.)
Dansk Standard har sammen med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) lavet DS1140, der fortæller, hvordan udførende kan sikre korrekt udført kvalitetssikring af bærende konstruktioner jf. kravene i EN1990 som reference til bygningsreglementet. Derfor kan DS1140-standarden betragtes som en vejledning.
DS1140 er lavet som en hjælp til den udførende byggevirksomhed. Standarden fastsætter rammerne om udførelse af den almene kontrol, der altid skal gennemføres i forbindelse med udførelse af en bærende konstruktion. Standarden omhandler derfor ikke krav til tredjepartskontrol, særlig kontrol eller kontrol af æstetiske krav (overfladers udseende mm.)
Dansk Standard har sammen med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) lavet DS1140, der fortæller, hvordan udførende kan sikre korrekt udført kvalitetssikring af bærende konstruktioner jf. kravene i EN1990 som reference til bygningsreglementet. Derfor kan DS1140-standarden betragtes som en vejledning.
DS1140 er lavet som en hjælp til den udførende byggevirksomhed. Standarden fastsætter rammerne om udførelse af den almene kontrol, der altid skal gennemføres i forbindelse med udførelse af en bærende konstruktion. Standarden omhandler derfor ikke krav til tredjepartskontrol, særlig kontrol eller kontrol af æstetiske krav (overfladers udseende mm.)
DS 1140 har krav til kvalitetsstyring
DS 1140 har krav til kvalitetsstyring
DS 1140 har krav til kvalitetsstyring
Det er et krav at den udførende skal have et kvalitetssikringssystem. Sådan et system vil eksempelvis bidrage til at:
Sikre overensstemmelse mellem udførelsesgrundlaget og det, der bliver lavet
Sikre relevante personer i kontrolarbejdet har de fornødne kvalifikationer og kompetencer
Sikre at kontroller planlægges, gennemføres og dokumenteres løbende i det udførende arbejde
I konstruktionsklasserne 2, 3 og 4 vil der også være krav til dokumentationen, hvilket et kvalitetssikringssystem vil bidrage effektivt med.
Det er et krav at den udførende skal have et kvalitetssikringssystem. Sådan et system vil eksempelvis bidrage til at:
Sikre overensstemmelse mellem udførelsesgrundlaget og det, der bliver lavet
Sikre relevante personer i kontrolarbejdet har de fornødne kvalifikationer og kompetencer
Sikre at kontroller planlægges, gennemføres og dokumenteres løbende i det udførende arbejde
I konstruktionsklasserne 2, 3 og 4 vil der også være krav til dokumentationen, hvilket et kvalitetssikringssystem vil bidrage effektivt med.
Det er et krav at den udførende skal have et kvalitetssikringssystem. Sådan et system vil eksempelvis bidrage til at:
Sikre overensstemmelse mellem udførelsesgrundlaget og det, der bliver lavet
Sikre relevante personer i kontrolarbejdet har de fornødne kvalifikationer og kompetencer
Sikre at kontroller planlægges, gennemføres og dokumenteres løbende i det udførende arbejde
I konstruktionsklasserne 2, 3 og 4 vil der også være krav til dokumentationen, hvilket et kvalitetssikringssystem vil bidrage effektivt med.
DS1140: En ”vejledning” til kvalitetssikring af bærende konstruktioner
DS1140: En ”vejledning” til kvalitetssikring af bærende konstruktioner
DS1140: En ”vejledning” til kvalitetssikring af bærende konstruktioner
DS 1140 har krav til kvalitetsstyring
DS 1140 har krav til kvalitetsstyring
DS 1140 har krav til kvalitetsstyring
I DS 1140 er der også krav til at kvalitetssikringshåndbogen (KS-håndbog) indeholder beskrivelser og anden relevant information, hvilket inkluderer al dokumentation. KS-håndbogen skal beskrive, hvorledes virksomheden håndterer:
Kontrol og granskning af udførelsesgrundlaget
Håndtering af revisioner
Indkøb af materialer og underleverancer
Arbejdsinstruktioner ved kritiske arbejder
Uafhængigkontrol (hvem kan/må?)
Udarbejdelse af kontrolplaner
Gennemførsel og dokumentation af kontrolprocesser
Behandling af afvigelser
Godkendelse af systemet
I DS 1140 er der også krav til at kvalitetssikringshåndbogen (KS-håndbog) indeholder beskrivelser og anden relevant information, hvilket inkluderer al dokumentation. KS-håndbogen skal beskrive, hvorledes virksomheden håndterer:
Kontrol og granskning af udførelsesgrundlaget
Håndtering af revisioner
Indkøb af materialer og underleverancer
Arbejdsinstruktioner ved kritiske arbejder
Uafhængigkontrol (hvem kan/må?)
Udarbejdelse af kontrolplaner
Gennemførsel og dokumentation af kontrolprocesser
Behandling af afvigelser
Godkendelse af systemet
I DS 1140 er der også krav til at kvalitetssikringshåndbogen (KS-håndbog) indeholder beskrivelser og anden relevant information, hvilket inkluderer al dokumentation. KS-håndbogen skal beskrive, hvorledes virksomheden håndterer:
Kontrol og granskning af udførelsesgrundlaget
Håndtering af revisioner
Indkøb af materialer og underleverancer
Arbejdsinstruktioner ved kritiske arbejder
Uafhængigkontrol (hvem kan/må?)
Udarbejdelse af kontrolplaner
Gennemførsel og dokumentation af kontrolprocesser
Behandling af afvigelser
Godkendelse af systemet
Planlægning af kontrollen
Planlægning af kontrollen
Planlægning af kontrollen
Med DS 1140 skal du også planlægge din kontrol. Det er vigtigt at der er identifikation af bærende konstruktionsdele, hvor der ligeledes skal udarbejdes kontrolplaner for den enkelte konstruktionsdel. Der skal foretages en opdeling af byggesagen i kontrolafsnit. Derudover skal der planlægges, hvordan man gennemfører og dokumenterer resultaterne af kontrollerne.
Med DS 1140 skal du også planlægge din kontrol. Det er vigtigt at der er identifikation af bærende konstruktionsdele, hvor der ligeledes skal udarbejdes kontrolplaner for den enkelte konstruktionsdel. Der skal foretages en opdeling af byggesagen i kontrolafsnit. Derudover skal der planlægges, hvordan man gennemfører og dokumenterer resultaterne af kontrollerne.
Ud fra bestemmelser i DS 1140, BR 18 og AB 18, samt bygherres krav til kvalitetssikring, er det entreprenøren, der er ansvarlig for at udføre kontroller, der kan påvise kvaliteten i det udførte arbejde på en byggesag. Dette kommer også til udtryk med de lovpligtige kontroller, som pålægges entreprenøren udover udbudskontrolplanen og generelle bestemmelser.
Internt hos entreprenøren varierer det fra virksomhed til virksomhed, hvem der er ansvarlig for, at arbejdet dokumenteres. Typisk vil det være en projektleder eller medarbejder med administrativ rolle, som har det ultimative ansvar for, at virksomhedens udførte arbejde lever op til de kvalitetssikringskrav, der sættes af bygherre og lovgivning. Selvom ansvaret for kvalitetssikringen ligger hos en eller flere medarbejdere er de dog afhængige af, at de udførende medarbejdere på byggepladsen udfører kontrollerne korrekt. Her er et vigtigt element i kvalitetssikringen at sikre, at der i virksomheden skabes gode arbejdsvaner omkring dokumentationen. Uden en god arbejdsgang og fælles forståelse for formålet med kvalitetssikringen kan det være vanskeligt at løfte arbejdsgangene op på et niveau over “at gøre det fordi man skal.” Derfor er det også vigtigt, at man har et intuitivt værktøj til sin KS – man er ikke bedre end den data, man samler op.
Kontrolplanen
Kontrolplanen
Kontrolplanen
I selve kontrolplanen skal du sikre at det enkelte kontrolpunkt kan identificeres med et specifikt ID og titel. Der må ikke være tvivl om hvilken del, der kontrolleres, samt hvad der specifikt skal kontrolleres. Derudover skal kontrolplanen indeholde grundlaget for kontrollen samt i hvilket omfang der skal kontrolleres, hvor der i DS 1140 er et krav om at omfanget skal kunne tælles – og derfor er det ikke nok at forholde sig til en procentmængde af den enkelte kontrol.
Hos Inspectly taler vi ofte med kunder, der er blevet mødt af et 100 % krav på et kontrolpunkt. Med DS 1140 er det nu vigtigt at entreprenøren stiller krav til de enkelte kontrolpunkter, og sikrer at kontrolplanen indeholder tællelige målinger.
Kontrolplanen skal også indeholde kontrolmetode og et acceptkrav, således at parterne er enige om, hvordan den enkelte kontrol udføres, så der er konsensus mellem kontrollen og de krav, man skal overholde. Det er også vigtigt at bestemme kontroltidspunktet – om det er før eller efter man starter på selve arbejdet.
Kontrolplanen skal også indeholde vejledning til hvordan man dokumenterer den enkelte kontrol – om det er via tekst og billeder, via målinger, via konkrete ja/nej-spørgsmål eller via en blanding af eksempelvis spørgsmål og billeder.
I selve kontrolplanen skal du sikre at det enkelte kontrolpunkt kan identificeres med et specifikt ID og titel. Der må ikke være tvivl om hvilken del, der kontrolleres, samt hvad der specifikt skal kontrolleres. Derudover skal kontrolplanen indeholde grundlaget for kontrollen samt i hvilket omfang der skal kontrolleres, hvor der i DS 1140 er et krav om at omfanget skal kunne tælles – og derfor er det ikke nok at forholde sig til en procentmængde af den enkelte kontrol.
Hos Inspectly taler vi ofte med kunder, der er blevet mødt af et 100 % krav på et kontrolpunkt. Med DS 1140 er det nu vigtigt at entreprenøren stiller krav til de enkelte kontrolpunkter, og sikrer at kontrolplanen indeholder tællelige målinger.
Kontrolplanen skal også indeholde kontrolmetode og et acceptkrav, således at parterne er enige om, hvordan den enkelte kontrol udføres, så der er konsensus mellem kontrollen og de krav, man skal overholde. Det er også vigtigt at bestemme kontroltidspunktet – om det er før eller efter man starter på selve arbejdet.
Kontrolplanen skal også indeholde vejledning til hvordan man dokumenterer den enkelte kontrol – om det er via tekst og billeder, via målinger, via konkrete ja/nej-spørgsmål eller via en blanding af eksempelvis spørgsmål og billeder.
I selve kontrolplanen skal du sikre at det enkelte kontrolpunkt kan identificeres med et specifikt ID og titel. Der må ikke være tvivl om hvilken del, der kontrolleres, samt hvad der specifikt skal kontrolleres. Derudover skal kontrolplanen indeholde grundlaget for kontrollen samt i hvilket omfang der skal kontrolleres, hvor der i DS 1140 er et krav om at omfanget skal kunne tælles – og derfor er det ikke nok at forholde sig til en procentmængde af den enkelte kontrol.
Hos Inspectly taler vi ofte med kunder, der er blevet mødt af et 100 % krav på et kontrolpunkt. Med DS 1140 er det nu vigtigt at entreprenøren stiller krav til de enkelte kontrolpunkter, og sikrer at kontrolplanen indeholder tællelige målinger.
Kontrolplanen skal også indeholde kontrolmetode og et acceptkrav, således at parterne er enige om, hvordan den enkelte kontrol udføres, så der er konsensus mellem kontrollen og de krav, man skal overholde. Det er også vigtigt at bestemme kontroltidspunktet – om det er før eller efter man starter på selve arbejdet.
Kontrolplanen skal også indeholde vejledning til hvordan man dokumenterer den enkelte kontrol – om det er via tekst og billeder, via målinger, via konkrete ja/nej-spørgsmål eller via en blanding af eksempelvis spørgsmål og billeder.
Hvem har ansvaret for kvalitetssikringen?
Hvem har ansvaret for kvalitetssikringen?
Hvem har ansvaret for kvalitetssikringen?
Ud fra bestemmelser i DS 1140, BR 18 og AB 18, samt bygherres krav til kvalitetssikring, er det entreprenøren, der er ansvarlig for at udføre kontroller, der kan påvise kvaliteten i det udførte arbejde på en byggesag. Dette kommer også til udtryk med de lovpligtige kontroller, som pålægges entreprenøren udover udbudskontrolplanen og generelle bestemmelser.
Internt hos entreprenøren varierer det fra virksomhed til virksomhed, hvem der er ansvarlig for, at arbejdet dokumenteres. Typisk vil det være en projektleder eller medarbejder med administrativ rolle, som har det ultimative ansvar for, at virksomhedens udførte arbejde lever op til de kvalitetssikringskrav, der sættes af bygherre og lovgivning. Selvom ansvaret for kvalitetssikringen ligger hos en eller flere medarbejdere er de dog afhængige af, at de udførende medarbejdere på byggepladsen udfører kontrollerne korrekt. Her er et vigtigt element i kvalitetssikringen at sikre, at der i virksomheden skabes gode arbejdsvaner omkring dokumentationen. Uden en god arbejdsgang og fælles forståelse for formålet med kvalitetssikringen kan det være vanskeligt at løfte arbejdsgangene op på et niveau over “at gøre det fordi man skal.” Derfor er det også vigtigt, at man har et intuitivt værktøj til sin KS – man er ikke bedre end den data, man samler op.
Ud fra bestemmelser i DS 1140, BR 18 og AB 18, samt bygherres krav til kvalitetssikring, er det entreprenøren, der er ansvarlig for at udføre kontroller, der kan påvise kvaliteten i det udførte arbejde på en byggesag. Dette kommer også til udtryk med de lovpligtige kontroller, som pålægges entreprenøren udover udbudskontrolplanen og generelle bestemmelser.
Internt hos entreprenøren varierer det fra virksomhed til virksomhed, hvem der er ansvarlig for, at arbejdet dokumenteres. Typisk vil det være en projektleder eller medarbejder med administrativ rolle, som har det ultimative ansvar for, at virksomhedens udførte arbejde lever op til de kvalitetssikringskrav, der sættes af bygherre og lovgivning. Selvom ansvaret for kvalitetssikringen ligger hos en eller flere medarbejdere er de dog afhængige af, at de udførende medarbejdere på byggepladsen udfører kontrollerne korrekt. Her er et vigtigt element i kvalitetssikringen at sikre, at der i virksomheden skabes gode arbejdsvaner omkring dokumentationen. Uden en god arbejdsgang og fælles forståelse for formålet med kvalitetssikringen kan det være vanskeligt at løfte arbejdsgangene op på et niveau over “at gøre det fordi man skal.” Derfor er det også vigtigt, at man har et intuitivt værktøj til sin KS – man er ikke bedre end den data, man samler op.
Ud fra bestemmelser i DS 1140, BR 18 og AB 18, samt bygherres krav til kvalitetssikring, er det entreprenøren, der er ansvarlig for at udføre kontroller, der kan påvise kvaliteten i det udførte arbejde på en byggesag. Dette kommer også til udtryk med de lovpligtige kontroller, som pålægges entreprenøren udover udbudskontrolplanen og generelle bestemmelser.
Internt hos entreprenøren varierer det fra virksomhed til virksomhed, hvem der er ansvarlig for, at arbejdet dokumenteres. Typisk vil det være en projektleder eller medarbejder med administrativ rolle, som har det ultimative ansvar for, at virksomhedens udførte arbejde lever op til de kvalitetssikringskrav, der sættes af bygherre og lovgivning. Selvom ansvaret for kvalitetssikringen ligger hos en eller flere medarbejdere er de dog afhængige af, at de udførende medarbejdere på byggepladsen udfører kontrollerne korrekt. Her er et vigtigt element i kvalitetssikringen at sikre, at der i virksomheden skabes gode arbejdsvaner omkring dokumentationen. Uden en god arbejdsgang og fælles forståelse for formålet med kvalitetssikringen kan det være vanskeligt at løfte arbejdsgangene op på et niveau over “at gøre det fordi man skal.” Derfor er det også vigtigt, at man har et intuitivt værktøj til sin KS – man er ikke bedre end den data, man samler op.
Der kan være mange udfordringer i forbindelse med at udføre kvalitetssikring i en travl hverdag. Ikke desto mindre er det vigtigt, at man prioriterer at få det gjort. Arbejdsprocessen omkring kvalitetssikring kan gøres betydeligt nemmere og mere effektiv ved at have et godt og intuitivt værktøj, der hjælper med at holde overblik samt at skabe gode vaner omkring kvalitetssikring for alle medarbejdere i virksomheden.
Der kan være mange udfordringer i forbindelse med at udføre kvalitetssikring i en travl hverdag. Ikke desto mindre er det vigtigt, at man prioriterer at få det gjort. Arbejdsprocessen omkring kvalitetssikring kan gøres betydeligt nemmere og mere effektiv ved at have et godt og intuitivt værktøj, der hjælper med at holde overblik samt at skabe gode vaner omkring kvalitetssikring for alle medarbejdere i virksomheden.
Der kan være mange udfordringer i forbindelse med at udføre kvalitetssikring i en travl hverdag. Ikke desto mindre er det vigtigt, at man prioriterer at få det gjort. Arbejdsprocessen omkring kvalitetssikring kan gøres betydeligt nemmere og mere effektiv ved at have et godt og intuitivt værktøj, der hjælper med at holde overblik samt at skabe gode vaner omkring kvalitetssikring for alle medarbejdere i virksomheden.
Kvalitetssikringen skal udføres løbende, ikke på bagkant
Kvalitetssikringen skal udføres løbende, ikke på bagkant
Kvalitetssikringen skal udføres løbende, ikke på bagkant
Uden meget tid kan det nemt ende med, at kvalitetssikringen bliver udført på bagkant. Udføres kvalitetssikringen på bagkant kan det være svært at drage nytte af den, da meget arbejde på byggepladsen kun kan dokumenteres tilstrækkeligt mens det finder sted, eller umiddelbart efter udførelsen afsluttes. Med et digitalt værktøj til KS er det muligt altid at have overblikket over, hvor langt i processen man er, at man ikke glemmer en kontrol samt at kontrollerne bliver udført løbende.
Uden meget tid kan det nemt ende med, at kvalitetssikringen bliver udført på bagkant. Udføres kvalitetssikringen på bagkant kan det være svært at drage nytte af den, da meget arbejde på byggepladsen kun kan dokumenteres tilstrækkeligt mens det finder sted, eller umiddelbart efter udførelsen afsluttes. Med et digitalt værktøj til KS er det muligt altid at have overblikket over, hvor langt i processen man er, at man ikke glemmer en kontrol samt at kontrollerne bliver udført løbende.
Uden meget tid kan det nemt ende med, at kvalitetssikringen bliver udført på bagkant. Udføres kvalitetssikringen på bagkant kan det være svært at drage nytte af den, da meget arbejde på byggepladsen kun kan dokumenteres tilstrækkeligt mens det finder sted, eller umiddelbart efter udførelsen afsluttes. Med et digitalt værktøj til KS er det muligt altid at have overblikket over, hvor langt i processen man er, at man ikke glemmer en kontrol samt at kontrollerne bliver udført løbende.
Hvornår laver man kvalitetssikring?
Hvornår laver man kvalitetssikring?
Hvornår laver man kvalitetssikring?
Elementerne i kvalitetssikring
Elementerne i kvalitetssikring
Elementerne i kvalitetssikring
Uanset om der er tale om digital eller traditionel kvalitetssikring, så er det de samme krav fra hhv. bygherre og lovgivning som entreprenøren skal opfylde. Det centrale element for arbejdet med kvalitetssikring er udbudskontrolplanen, men kvalitetssikringens samlede omfang inkluderer en række elementer udover denne.
DI Byggeri anbefaler, at kvalitetssikringen af et byggeprojekt som minimum bør indeholde:
Basisinformationer om byggesagen, hvor det er vigtigt, at dokumentation er organiseret og tilgængelig
En oversigt over entreprisens organisering
En oversigt over de materialer og dokumenter, der er gældende i projektet
Resultaterne af projektgennemgangsmøder og procesgranskning
En redegørelse for tilgangen til kvalitetssikringen, og hvordan den planlægges at blive gennemført
En kontrolplan udarbejdet af entreprenøren
Modtagekontrolskemaer
Proceskontrol
Slutkontrolskemaer
Dagbogsoptegnelser
Afvigerrapporter
Disse elementer skinner også igennem og danner strukturen for kvalitetssikringshåndbogen, som er den endelige rapport entreprenøren skal aflevere ved projektets afslutning.
I følgende afsnit kommer en gennemgang af de mest centrale elementer fra ovenstående liste.
Uanset om der er tale om digital eller traditionel kvalitetssikring, så er det de samme krav fra hhv. bygherre og lovgivning som entreprenøren skal opfylde. Det centrale element for arbejdet med kvalitetssikring er udbudskontrolplanen, men kvalitetssikringens samlede omfang inkluderer en række elementer udover denne.
DI Byggeri anbefaler, at kvalitetssikringen af et byggeprojekt som minimum bør indeholde:
Basisinformationer om byggesagen, hvor det er vigtigt, at dokumentation er organiseret og tilgængelig
En oversigt over entreprisens organisering
En oversigt over de materialer og dokumenter, der er gældende i projektet
Resultaterne af projektgennemgangsmøder og procesgranskning
En redegørelse for tilgangen til kvalitetssikringen, og hvordan den planlægges at blive gennemført
En kontrolplan udarbejdet af entreprenøren
Modtagekontrolskemaer
Proceskontrol
Slutkontrolskemaer
Dagbogsoptegnelser
Afvigerrapporter
Disse elementer skinner også igennem og danner strukturen for kvalitetssikringshåndbogen, som er den endelige rapport entreprenøren skal aflevere ved projektets afslutning.
I følgende afsnit kommer en gennemgang af de mest centrale elementer fra ovenstående liste.
Uanset om der er tale om digital eller traditionel kvalitetssikring, så er det de samme krav fra hhv. bygherre og lovgivning som entreprenøren skal opfylde. Det centrale element for arbejdet med kvalitetssikring er udbudskontrolplanen, men kvalitetssikringens samlede omfang inkluderer en række elementer udover denne.
DI Byggeri anbefaler, at kvalitetssikringen af et byggeprojekt som minimum bør indeholde:
Basisinformationer om byggesagen, hvor det er vigtigt, at dokumentation er organiseret og tilgængelig
En oversigt over entreprisens organisering
En oversigt over de materialer og dokumenter, der er gældende i projektet
Resultaterne af projektgennemgangsmøder og procesgranskning
En redegørelse for tilgangen til kvalitetssikringen, og hvordan den planlægges at blive gennemført
En kontrolplan udarbejdet af entreprenøren
Modtagekontrolskemaer
Proceskontrol
Slutkontrolskemaer
Dagbogsoptegnelser
Afvigerrapporter
Disse elementer skinner også igennem og danner strukturen for kvalitetssikringshåndbogen, som er den endelige rapport entreprenøren skal aflevere ved projektets afslutning.
I følgende afsnit kommer en gennemgang af de mest centrale elementer fra ovenstående liste.
Kvalitetssikringshåndbogen, også kaldt KS-håndbogen, er den rapport, som entreprenøren afleverer til bygherre som dokumentation for, hvordan arbejdet på en byggesag er udført. Udover selve dokumentationen af det udførte arbejde er det også vigtigt, at kvalitetssikringshåndbogen indeholder beskrivelser af, hvordan man som entreprenør arbejder med kvalitet, hvordan man arbejder med brud på kvalitetsstandarder, samt hvad man gør for at forebygge lignende brud i fremtiden.
Det er Inspectly’s anbefaling, at man som entreprenør afleverer to KS-håndbøger i løbet af en byggesag. Først afleveres der inden byggesagen starter en KS-håndbog med tomme/ikke-udfyldte udgaver af de skemaer, entreprenøren planlægger at benytte til at udføre kvalitetskontrollerne. Dette er et godt aftalegrundlag, som er med til at forventningsafstemme samarbejdet mellem bygherre og entreprenør. Samtidig giver det bygherre en foreløbig indsigt i, hvordan entreprenøren vil arbejde med kvalitetssikringen, og derfor også, hvad den endelige rapport vil dække over.
Endeligt afleveres den sidste KS-håndbog, når byggesagen afsluttes. Denne vil typisk være en gengivelse af den indledende, men hvor kontrolskemaerne er udfyldte og andre registreringer og relevant dokumentation inkluderes. Den sidste KS-håndbog er typisk meget stor og indeholder hundrede- eller tusindvis af sider, og her kan et IT-system til at samle og eksportere dokumentationen gøre arbejdsprocessen betydeligt nemmere og mere effektiv. Udføres den manuelt kan det være tidskrævende med stor risiko for fejl, glemte/udeladte dokumenter mm.
Kvalitetssikringshåndbogen, også kaldt KS-håndbogen, er den rapport, som entreprenøren afleverer til bygherre som dokumentation for, hvordan arbejdet på en byggesag er udført. Udover selve dokumentationen af det udførte arbejde er det også vigtigt, at kvalitetssikringshåndbogen indeholder beskrivelser af, hvordan man som entreprenør arbejder med kvalitet, hvordan man arbejder med brud på kvalitetsstandarder, samt hvad man gør for at forebygge lignende brud i fremtiden.
Det er Inspectly’s anbefaling, at man som entreprenør afleverer to KS-håndbøger i løbet af en byggesag. Først afleveres der inden byggesagen starter en KS-håndbog med tomme/ikke-udfyldte udgaver af de skemaer, entreprenøren planlægger at benytte til at udføre kvalitetskontrollerne. Dette er et godt aftalegrundlag, som er med til at forventningsafstemme samarbejdet mellem bygherre og entreprenør. Samtidig giver det bygherre en foreløbig indsigt i, hvordan entreprenøren vil arbejde med kvalitetssikringen, og derfor også, hvad den endelige rapport vil dække over.
Endeligt afleveres den sidste KS-håndbog, når byggesagen afsluttes. Denne vil typisk være en gengivelse af den indledende, men hvor kontrolskemaerne er udfyldte og andre registreringer og relevant dokumentation inkluderes. Den sidste KS-håndbog er typisk meget stor og indeholder hundrede- eller tusindvis af sider, og her kan et IT-system til at samle og eksportere dokumentationen gøre arbejdsprocessen betydeligt nemmere og mere effektiv. Udføres den manuelt kan det være tidskrævende med stor risiko for fejl, glemte/udeladte dokumenter mm.
Kvalitetssikringshåndbogen, også kaldt KS-håndbogen, er den rapport, som entreprenøren afleverer til bygherre som dokumentation for, hvordan arbejdet på en byggesag er udført. Udover selve dokumentationen af det udførte arbejde er det også vigtigt, at kvalitetssikringshåndbogen indeholder beskrivelser af, hvordan man som entreprenør arbejder med kvalitet, hvordan man arbejder med brud på kvalitetsstandarder, samt hvad man gør for at forebygge lignende brud i fremtiden.
Det er Inspectly’s anbefaling, at man som entreprenør afleverer to KS-håndbøger i løbet af en byggesag. Først afleveres der inden byggesagen starter en KS-håndbog med tomme/ikke-udfyldte udgaver af de skemaer, entreprenøren planlægger at benytte til at udføre kvalitetskontrollerne. Dette er et godt aftalegrundlag, som er med til at forventningsafstemme samarbejdet mellem bygherre og entreprenør. Samtidig giver det bygherre en foreløbig indsigt i, hvordan entreprenøren vil arbejde med kvalitetssikringen, og derfor også, hvad den endelige rapport vil dække over.
Endeligt afleveres den sidste KS-håndbog, når byggesagen afsluttes. Denne vil typisk være en gengivelse af den indledende, men hvor kontrolskemaerne er udfyldte og andre registreringer og relevant dokumentation inkluderes. Den sidste KS-håndbog er typisk meget stor og indeholder hundrede- eller tusindvis af sider, og her kan et IT-system til at samle og eksportere dokumentationen gøre arbejdsprocessen betydeligt nemmere og mere effektiv. Udføres den manuelt kan det være tidskrævende med stor risiko for fejl, glemte/udeladte dokumenter mm.
Kvalitetssikringshåndbogen
Kvalitetssikringshåndbogen
Kvalitetssikringshåndbogen
Fem hurtige spørgsmål til Torben Hessing-Olsen
Fem hurtige spørgsmål til Torben Hessing-Olsen
Fem hurtige spørgsmål til Torben Hessing-Olsen
Vi havde i april 2023 Torben Hessing-Olsen fra Dancert forbi til webinar om DS 1140. Her havde vores webinargæster en lang række gode spørgsmål til manden, der ved stort set alt om dokumentationskravene til bærende konstruktioner.
Vi havde i april 2023 Torben Hessing-Olsen fra Dancert forbi til webinar om DS 1140. Her havde vores webinargæster en lang række gode spørgsmål til manden, der ved stort set alt om dokumentationskravene til bærende konstruktioner.
Vi havde i april 2023 Torben Hessing-Olsen fra Dancert forbi til webinar om DS 1140. Her havde vores webinargæster en lang række gode spørgsmål til manden, der ved stort set alt om dokumentationskravene til bærende konstruktioner.
Må projektlederen på entreprisen udføre uafhængig kontrol?
Ja, hvis han ikke har deltaget i udførelsen af arbejdet.
Er det et krav, at der udføres en fysisk uafhængig udførelseskontrol (B.5) på byggepladsen, eller kan de uafhængige kontroller laves fra kontoret?
Den uafhængige kontrollant skal i udgangspunktet ud på byggepladsen og udføre den uafhængige kontrol. Der kan dog være specialtilfælde, hvor man kan lave en uafhængig kontrol baseret på en dokumenteret egenkontrol. Det er primært muligt for mindre byggerier.
Er der en slags klagemulighed, hvis der ikke kan opnås enighed med den certificerede statiker om formen af KS til sluterklæringen?
Der er ingen deciderede klagemuligheder for specifikke sager, men mener man, at den certificerede statiker ikke arbejder inden for rammerne af bygningsreglementet, kan man klage over den certificerede statikers virke til certificeringsorganet.
Kan en person fra et eksternt firma udføre både den uafhængige kontrol og tredjepartskontrollen?
Nej. Tredjepartskontrollen kan ikke erstatte en uafhængig kontrol. Derfor skal det være to forskellige kontrollanter.
Hvordan spiller DS1140 ind i renovering? Styrer det eksisterende byggeris klasse dette?
Ja. Det vurderes af den certificerede statiker ved ansøgning om byggetilladelse.
Må projektlederen på entreprisen udføre uafhængig kontrol?
Ja, hvis han ikke har deltaget i udførelsen af arbejdet.
Er det et krav, at der udføres en fysisk uafhængig udførelseskontrol (B.5) på byggepladsen, eller kan de uafhængige kontroller laves fra kontoret?
Den uafhængige kontrollant skal i udgangspunktet ud på byggepladsen og udføre den uafhængige kontrol. Der kan dog være specialtilfælde, hvor man kan lave en uafhængig kontrol baseret på en dokumenteret egenkontrol. Det er primært muligt for mindre byggerier.
Er der en slags klagemulighed, hvis der ikke kan opnås enighed med den certificerede statiker om formen af KS til sluterklæringen?
Der er ingen deciderede klagemuligheder for specifikke sager, men mener man, at den certificerede statiker ikke arbejder inden for rammerne af bygningsreglementet, kan man klage over den certificerede statikers virke til certificeringsorganet.
Kan en person fra et eksternt firma udføre både den uafhængige kontrol og tredjepartskontrollen?
Nej. Tredjepartskontrollen kan ikke erstatte en uafhængig kontrol. Derfor skal det være to forskellige kontrollanter.
Hvordan spiller DS1140 ind i renovering? Styrer det eksisterende byggeris klasse dette?
Ja. Det vurderes af den certificerede statiker ved ansøgning om byggetilladelse.
Må projektlederen på entreprisen udføre uafhængig kontrol?
Ja, hvis han ikke har deltaget i udførelsen af arbejdet.
Er det et krav, at der udføres en fysisk uafhængig udførelseskontrol (B.5) på byggepladsen, eller kan de uafhængige kontroller laves fra kontoret?
Den uafhængige kontrollant skal i udgangspunktet ud på byggepladsen og udføre den uafhængige kontrol. Der kan dog være specialtilfælde, hvor man kan lave en uafhængig kontrol baseret på en dokumenteret egenkontrol. Det er primært muligt for mindre byggerier.
Er der en slags klagemulighed, hvis der ikke kan opnås enighed med den certificerede statiker om formen af KS til sluterklæringen?
Der er ingen deciderede klagemuligheder for specifikke sager, men mener man, at den certificerede statiker ikke arbejder inden for rammerne af bygningsreglementet, kan man klage over den certificerede statikers virke til certificeringsorganet.
Kan en person fra et eksternt firma udføre både den uafhængige kontrol og tredjepartskontrollen?
Nej. Tredjepartskontrollen kan ikke erstatte en uafhængig kontrol. Derfor skal det være to forskellige kontrollanter.
Hvordan spiller DS1140 ind i renovering? Styrer det eksisterende byggeris klasse dette?
Ja. Det vurderes af den certificerede statiker ved ansøgning om byggetilladelse.
Må projektlederen på entreprisen udføre uafhængig kontrol?
Ja, hvis han ikke har deltaget i udførelsen af arbejdet.
Er det et krav, at der udføres en fysisk uafhængig udførelseskontrol (B.5) på byggepladsen, eller kan de uafhængige kontroller laves fra kontoret?
Den uafhængige kontrollant skal i udgangspunktet ud på byggepladsen og udføre den uafhængige kontrol. Der kan dog være specialtilfælde, hvor man kan lave en uafhængig kontrol baseret på en dokumenteret egenkontrol. Det er primært muligt for mindre byggerier.
Er der en slags klagemulighed, hvis der ikke kan opnås enighed med den certificerede statiker om formen af KS til sluterklæringen?
Der er ingen deciderede klagemuligheder for specifikke sager, men mener man, at den certificerede statiker ikke arbejder inden for rammerne af bygningsreglementet, kan man klage over den certificerede statikers virke til certificeringsorganet.
Kan en person fra et eksternt firma udføre både den uafhængige kontrol og tredjepartskontrollen?
Nej. Tredjepartskontrollen kan ikke erstatte en uafhængig kontrol. Derfor skal det være to forskellige kontrollanter.
Hvordan spiller DS1140 ind i renovering? Styrer det eksisterende byggeris klasse dette?
Ja. Det vurderes af den certificerede statiker ved ansøgning om byggetilladelse.
er vores succes
Jeres succes
Vi tror på, at vores succes er direkte forbundet med vores kunders succes. Deres udfordringer er vores udfordringer, og vi er fast besluttede på at levere løsninger, der gør en reel forskel i byggebranchen.
Med mere end 10 års erfaring og et stærkt hold af specialister, skaber vi hver dag den forskel i samarbejde med vores kunder. Og det er vi stolte af.
er vores succes
Jeres succes
Vi tror på, at vores succes er direkte forbundet med vores kunders succes. Deres udfordringer er vores udfordringer, og vi er fast besluttede på at levere løsninger, der gør en reel forskel i byggebranchen.
Med mere end 10 års erfaring og et stærkt hold af specialister, skaber vi hver dag den forskel i samarbejde med vores kunder. Og det er vi stolte af.
er vores succes
Jeres succes
Vi tror på, at vores succes er direkte forbundet med vores kunders succes. Deres udfordringer er vores udfordringer, og vi er fast besluttede på at levere løsninger, der gør en reel forskel i byggebranchen.
Med mere end 10 års erfaring og et stærkt hold af specialister, skaber vi hver dag den forskel i samarbejde med vores kunder. Og det er vi stolte af.
er vores succes
Jeres succes
Vi tror på, at vores succes er direkte forbundet med vores kunders succes. Deres udfordringer er vores udfordringer, og vi er fast besluttede på at levere løsninger, der gør en reel forskel i byggebranchen.
Med mere end 10 års erfaring og et stærkt hold af specialister, skaber vi hver dag den forskel i samarbejde med vores kunder. Og det er vi stolte af.
Man-fre 09:00 - 15:00
Adresse
Lægårdsvej 24
8520 Lystrup
Man-tors 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 15:30
Kontakt
Telefon
Email & chat
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få direkte besked, når vi deler viden og indsigt i branchen samt nyheder om vores løsninger.
Man-fre 09:00 - 15:00
Adresse
Lægårdsvej 24
8520 Lystrup
Man-tors 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 15:30
Kontakt
Telefon
Email & chat
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få direkte besked, når vi deler viden og indsigt i branchen samt nyheder om vores løsninger.
Man-fre 09:00 - 15:00
Adresse
Lægårdsvej 24
8520 Lystrup
Man-tors 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 15:30
Kontakt
Telefon
Email & chat
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få direkte besked, når vi deler viden og indsigt i branchen samt nyheder om vores løsninger.